Hop til hovedindholdet

FundaMental Tactile Learning logo

FundaMental™ Taktil Læring workshop - Grundlæggende Udsat


Dato og tid

Mandag d. 18. marts 2024 kl. 09:00 til onsdag d. 20. marts 2024 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 9. februar 2024 kl. 09:00

Sted

Cabinn Metro Kursuslokaler, Arne Jacobsens Allé 2, 2300 København S Cabinn Metro Kursuslokaler
Arne Jacobsens Allé 2
2300 København S

FundaMental™ Taktil Læring workshop - Grundlæggende Udsat


På kurset bliver du introduceret til grundlæggende træning gennem den taktile træningsmetode FundaMental™ Tactile Learning.



Yderligere info:

Link til en kort video-præsentation

Link til webinar som introducerer metoden og materialerne

Link til at tilmelde sig nyhedsbrev

Link til download af materialebeskrivelse




Det er med stor glæde at vi kan præsentere det femte grundkursus i Danmark i taktilt baseret træning af børn og unge, og det tilhørende materialesæt.

Formål med kurset
At deltagerne får viden og grundlag for at arbejde med kognitiv træning af børn på førskole-/indskolingsniveau eller ældre børn med et ikke-aldersvarende kognitivt niveau ved hjælp af taktile træningsmaterialer, herunder at deltagerne:

  • Får grundlæggende viden om forskelle i sansemodaliteters kognitive virkemåder og de særlige potentialer ved at træne gennem den taktile sans
  • Får den nødvendige viden om børns kognitive udvikling, for at kunne tilrettelægge og gennemføre taktilt baseret kognitiv træning
  • Får erfaring med mediering og taktilt baseret kognitiv træning, herunder erfaring med at kunne identificere kognitive funktionsudfordringer gennem taktile metoder
  • Bliver i stand til at påbegynde taktilt baseret kognitiv træning ved brug af træningsmaterialet FundaMental™ - Tactile Learning

Kursets primære fokus er den taktile arbejdsmåde og forudgående kendskab til i medieret læring vil være en fordel.

Dette kursus er et Grundlæggende kursus, hvor der fokuseres på de fundamentale niveauer i taktil kognitiv træning. De mere komplekse niveauer i træningsprogrammet dækkes af det udvidede kursus (se link her).

 




Baggrund for metoden og kurset
Børn i dag er ofte præget af en ekstrem hurtig og simultan informationsindsamling – bl.a. i kraft af den store digitale og visuelle påvirkning fra de tidlige år. Denne udvikling sker hos mange børn på bekostning af færdigheder i forhold til mere langsom, grundig og sekventiel (”en-ting-af-gangen”) informationsindsamling. Dette skaber for mange børn udfodringer for fremadrettet læring og kognitiv udvikling.

Taktilt baseret kognitiv træning trækker på inspiration fra:

  • Medieret læring
  • Viden om fundamentale mikrokognitive funktioner og funktionsudfordringer
  • viden om almindelige kognitive funktionsudfordringer, f.eks. i forhold til koncentrationsproblemer, impulsivitet, hyperaktivitet og grundlæggende perceptions-/sansemæssige udfordringer


Taktilt baseret kognitiv træning adskiller sig væsentligt fra almindelig sansemæssig stimulation, idet metoden fokuserer på målrettet at understøtte en aktiv og grundig informationsindsamling og et effektivt samspil mellem tænkning og informationsindsamling. Metoden er velegnet til at optimere samspillet mellem top-down og bottom-up processer i dette samspil, styrke den sekventielle informationsindsamling og informationsbearbejdning og øge grundighed og omhyggelighed i tænkning og perception.

For fagpersoner er en yderligere styrke ved metoden, at det bliver lettere at iagttage og forstå barnets kognitive processer, identificere hvor barnet har udfordringer, og hvordan det kan støttes i sin udvikling. Kurset er også åben for forældre som ønsker at benytte metoden i forhold til deres eget barn.

Kursets materialer, indhold og progression er målrettet børn i førskole-alderen og indskolingen eller børn/unge med kognitive udviklingsproblemer på tilsvarende niveau. Metoden kan dog ofte også styrke træning af unge og voksne med behov for styrket kognitiv effektivitet og selvindsigt. Metoden forudsætter at man kan arbejde med taktil undersøgelse med begge hænder.





Praktiske forhold
Tidspunkt: 18.-20. marts 2024. 3 kursusdage fra kl. 9-16/9.30-16.30

Sted: Kurset afholdes centralt i København med lettilgængelig offentlig transport fra både Hovedbanegård og lufthavn her: Cabinn Metro Kursuslokaler (i Apartment-afdelingen), Arne Jacobsens Allé 2, 2300 København S (https://goo.gl/maps/ExPXYP4K4DsVZ7hM7)

Deltagere: Kurset er for fagpersoner og forældre. Hvis du primært påtænker at benytte metoden i forhold til træning af dit eget barn, men er i tvivl om dit barn kan drage nytte af metoden, så kontakt os gerne inden tilmelding.

Kursusform: Kursets foregår som en vekselvirkning mellem oplæg, demonstration, øvelser og fælles refleksion. Kurset vil være praksisorienteret, så du direkte efter kurset er i stand til at påbegynde træning ud fra den taktile træningsmetode.

Kursussprog: Kurset afholdes på dansk.






Materiale
På kurset introduceres du til den taktile træningsmetode og bliver introduceret til materialesættet FundaMental™ - Tactile Learning (indgår ikke i kursusprisen). Du vil dog også på kurset få viden, som gør dig i stand til at anvende andre materialer i træningen, uden erhvervelse af materialesættet. FundaMental™-materialet kan evt. forudbestilles i forbindelse med tilmelding, så du er sikker på at kunne få materialet med hjem direkte efter kurset.  Du vil enten kunne købe et Kursus-Startsæt eller et fuldt Basis- & Grundsæt.

Normalprisen for et Kursus-Startsæt er 2450 kr. + moms, men som deltager på kurset kan du samtidig med kursusbestilling købe et sæt til 1450 kr. + moms. (På kurset vil du kunne ændre din bestilling til et fuldt sæt, hvis du vil).

Normalprisen på et fuldt Basis- & Grundsæt 9800 kr. + moms, men som deltager på kurset kan du samtidig med kursusbestilling købe et sæt til 7450 kr. + moms.

Via dette link kan du se en nærmere beskrivelse af materialet og de forskellige sæt som indgår i produktionslinje og pipeline.

Download materiale beskrivelse her

Kursusudbyder og undervisere
Undervisningen varetages af Jens Wilbrandt og Lars Ask Røgilds, som begge er gennemgående undervisere alle dage.

Jens Wilbrandt er autoriseret psykolog og specialkonsulent og har specialiseret sig i udviklingsorienterede specialpædagogiske tilgange og metoder i spændingsfeltet mellem specialpædagogik, neuropsykologi og pædagogisk psykologi. Han certificeret i dynamisk assessment, som indebærer en systematisk afdækning af udviklingspotentialer. Han har omfattende erfaring med træning og rådgivning af træning.


Lars Ask Røgilds tidligere lektor i pædagogik, cand.mag. og ekspert i formidling af medieret læring i forhold til børn og unge med kognitive funktionsproblemer. Lars har været lektor i pædagogik i 20 år, er oprindeligt uddannet socialpædagog og efterfølgende uddannet fra Københavns Universitet, Lars fungerer desuden som konsulent, underviser og rådgiver for adoptivfamilier tilknyttet Ankestyrelsen. Lars er efteruddannet Imago par-terapeut, Systemisk konsulent og supervisor.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

FundaMental Tactile Learning
Tlf: +45 22324401
info@tactilearn.dk

Kontaktinformation til arrangør

FundaMental Tactile Learning
Tlf: +45 22324401
info@tactilearn.dk